Luftrensning af røg - passiv rygning
Beskyt arbejdsmiljøet og forebyg sundhedsskader med dokumenteret effektiv luftrensning mod passiv rygning – tilpasset de Nationale Retningslinjer for Infektionshygiejne (NIR), Arbejdstilsynets krav og anbefalinger fra Kræftens Bekæmpelse.
Kræftfremkaldende forurening fra tobaksrøg udgør en alvorlig og ofte overset
sundhedsrisiko – ikke kun for rygeren, men også for medarbejdere, plejepersonale, andre borgere og besøgende, der opholder sig i miljøer påvirket af passiv rygning.

Vær opmærksom på at 95,8% af partiklerne i tobaksrøg er mindre end 0,3 mikrometer.
Vores medicinsk godkendte luftrensningsløsninger er dokumenteret effektive til at fjerne partikler helt ned til 0,003 mikrometer med en reducering på op til 99,999 %. Dette gør vores teknologi særligt velegnet til at håndtere de ultrafine partikler fra tobaksrøg – en evne, som langt overgår almindelige filtreringsløsninger.
Dokumenteret og anerkendt ekspertise
Vores løsninger bygger på den nyeste viden. Se nedenstående ekspertudtalelse fra Teknologisk Institut (TI), som har vurderet effekten af mobile luftrensere mod cigaretrøg.
Se også Faktabokse til indkøb og udbud i kommuner og regioner udarbejdet i samarbejde med Patientforeningen og Dansk Miljørådgivning (DMR), autoriserede arbejdsmiljørådgivere under Arbejdstilsynet, som understøtter anbefalingerne om brug af effektiv professionel godkendt medicinsk luftrensning mod passiv rygning.
Retningslinjer støttet af Kræftens Bekæmpelse – Fokus på ansvar, sundhed og forebyggelse
Vores arbejde for at reducere eksponering for passiv rygning i arbejdsmiljøet bakkes op af anbefalinger fra Kræftens Bekæmpelse, som understreger vigtigheden af at skabe sikre forhold for medarbejdere.
Kræftens Bekæmpelse skriver bl.a.: “Kommunerne må være deres ansvar bevidst og sikre medarbejdere et bedre arbejdsmiljø. Det er helt uacceptabelt, man ikke tager de anbefalede retningslinjer alvorligt.” (Udtalelse fra Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning)
Tobaksrøg er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker (WHO kategori 1) og indeholder over 7000 forskellige stoffer, hvoraf cirka 70 er kræftfremkaldende. Selv kortvarig udsættelse udgør en dokumenteret sundhedsrisiko.
Vi arbejder aktivt for at støtte kommunerne i at sikre arbejdsmiljøet, særligt for udsatte grupper som plejepersonale og gravide, i tråd med anbefalingerne fra de Nationale Retningslinjer for Infektionshygiejne (NIR), Arbejdstilsynets krav og Kræftens Bekæmpelse.
Vores løsninger hjælper med at reducere skadelig eksponering for tobaksrøg, ultrafine partikler og VOC’er – dokumenteret og certificeret.
Video udarbejdet af Teknologisk Institut – støtte til kommunernes arbejdsmiljørepræsentanter og hygiejnesygeplejersker – Testprotokol for luftrensning mod passiv rygning.
Bliv klædt på med viden om certificeret, dokumenteret luftrensning mod passiv rygning – se testprotokollen udviklet af Teknologisk Institut for at undgå falsk tryghed/fejlkøb.
Vi arbejder tæt sammen med arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) og hygiejnesygeplejersker, som i dag spiller en central rolle i at forbedre
arbejdsmiljøet for medarbejdere, der er udsat for passiv rygning på plejehjem, bosteder, rygende borgere i private hjem og andre erhvervsmiljøer.
Professionelle medicinsk godkendte løsninger gør det muligt at opnå et sundere arbejdsmiljø, øge luftskiftet, nedbringe eksponeringen for ultrafine partikler og VOC’er og sikre overholdelse af Arbejdstilsynets princip om at reducere skadelig eksponering efter BAT modellen (Best Available Technology) og efterleve de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR).
Ekspertudtalelse om cigaretrøg og luftrensning
Teknologisk Institut har sammenfattet viden omkring luftforurening forbundet med cigaretrøg og lavet en vurdering af hvordan mobile luftrensere kan afhjælpe de problemer som cigaretrøg forårsager for indeklimaet.
Denne opgave vil ikke omhandle sundhedsfaren ved rygning for rygeren.

Luftforurening fra tobaksrøg
Rygning af cigaretter giver anledning til luftforurening i indeklimaet, som kan karakteriseres som ”passiv rygning” for personer, der opholder sig i nærheden af ”rygeren”. Dette kan f.eks. være i forbindelse med besøg fra plejepersonale hos borgere, som har lov til at ryge i eget hjem. Her kan plejepersonalet blive udsat for et skadeligt arbejdsmiljø i form af luftforurening. Der findes ingen grænseværdi for cigaretrøg i arbejdsmiljøet, da rygning indendørs ikke er tilladt.
Arbejdstilsynets generelle retningslinje for luftforurening lyder, at man bør forsøge at reducere eksponeringen til et så lavt niveau, som det er teknisk og økonomisk muligt. En af de tekniske muligheder, der eksisterer i dag, er de såkaldte mobile luftrensere.
Mobile luftrensere er en fælles betegnelse for produkter, der ved hjælp af forskellige renseteknologier indfanger eller uskadeliggør luftforurening og udsender renset luft til dets omgivelser.
Læs mere om de forskellige luftrensere til indeklima
Partikler & gasarter
Luftforurening fra cigaretrøg kan overordnet deles ind i to kategorier; partikler og gasarter. Partikler er en bred fællesbetegnelse for materiale på partikelform. Luftbårne partikler er så små, at de kan forblive i luften i noget tid. Partikler kategoriseres ofte på baggrund af deres størrelse.
Der er tale om grove partikler, hvis størrelsen af partiklerne er mellem 2,5 og 10 mikrometer (μm). Partikler i størrelsesområdet fra 0,1 til 2,5 mikrometer kaldes fine partikler og partikler mindre end 0,1 mikrometer kaldes ultrafine partikler.
Til sammenligning er bredden af et hår cirka 75 til 100 mikrometer. Sundhedsfaren for fine og grove partikler er veldokumenteret, og anslås at koste mange tusinde menneskeliv hvert år. Disse typer af partikler forekommer blandt andet også fra trafikken, brændeovne og andre industrielle processer. Koncentrationen af fine partikler opgøres typisk i PM2,5, som betegner den samlede masse af partikler med en størrelse op til 2,5 mikrometer.
Ultrafine partikler
Ultrafine partikler anses som værende særligt sundhedsskadelige, da de ved deponering i alveolerne yderst i lungerne kan trænge ind i vævet og herfra optages i blodbanen. Man ved, at det primært er ultrafine partikler med en gennemsnitlig størrelse på 0,08 mikrometer, som frigives i forbindelse med rygning af cigaretter. Disse meget små partikler kan blive hængende i luften i lange perioder i rum, hvor luften ikke udskiftes.
Gasarter
Skadelige gasarter fra cigaretrøg består hovedsageligt af såkaldte flygtige organiske forbindelser (forkortet VOC). VOC er en fællesbetegnelse for organiske kemiske forbindelser, som let fordamper og derfor findes i den omgivende luft. Det vides, at tobaksrygning giver årsag til utallige VOC’er (f.eks. formaldehyd, benzen, toluen og styren), som er associeret med sygdomme i luftvejene og det kardiovaskulære system. Den samlede koncentration af alle disse gasarter kaldes Total VOC eller blot TVOC. Man taler sjældent om ”størrelsen” af VOC’er, da disse er gasser bestående af molekyler, der hver især er væsentlig mindre mindre end selv ultrafine partikler.
En væsentlig forskel mellem VOC’er og partikler er, at VOC’er forbliver i luften indtil luften udskiftes eller fjernes, hvorimod større partikler langsomt vil falde til jorden af sig selv over tid. Begge typer af forureninger kan dog også sætte sig på f.eks. tøj og inventar, og dermed ”fjernes” fra luften. Nogle studier har dog påvist, at særligt VOC’er kan frigives til luften ige
Luftrensning af tobaksrøg
Luftforurening fra cigaretrøg kan typisk fjernes effektivt ved mekanisk ventilation eller udluftning. I tilfælde, hvor dette ikke er tilstrækkeligt eller ikke er muligt, kan mobile luftrensere være et godt supplement til at fjerne partikler og VOC’er fra luften og dermed forbedre luftkvaliteten.
Der findes mange forskellige renseteknologier på markedet for mobile luftrensere. Der findes ikke én teknologi, som effektivt kan fjerne både partikler og VOC’er. Det kræver således et produkt, der benytter flere forskellige teknologier for at afhjælpe luftforurening fra cigaretrøg.
Baseret på Teknologisk Instituts erfaring med test og udvikling af mobile luftrensere, samt anbefalinger fra den amerikanske organisation for HVAC-ingeniører (ASHRAE), vurderes det at følgende teknologier er særligt velegnet til at afhjælpe problematikker fra cigaretrøg.
Foruden valg af renseteknologi er det vigtigt at vurdere produktets reelle rensekapacitet, f.eks. i form af Clean Air Delivery Rate (”CADR”), som foruden renseteknologiens effektivitet medregner produktets luftindtag.
Det kan være svært at give en konkret vurdering på hvilken renseeffektivitet, der kræves for VOC’er, idet Arbejdstilsynets grænseværdier går på specifikke kemiske stoffer og ikke den samlede koncentration af VOC’er (TVOC). Derfor sammenlignes med anbefalinger god/dårlig luftkvalitet for TVOC-koncentration fra videnskabelige studier1.
TVOC-koncentrationen fra tre cigaretter vil typisk ligge mellem 0,5 og 1 ppm (parts per million), når Teknologisk Institut udfører test i et 20 m3 testkammer. I forhold til tabellen nedenfor svarer det til ”medium” eller ”dårlig” luftkvalitet.
Tages der udgangspunkt i en TVOC startkoncentration på 0,5 ppm tilsvarende ”medium” luftkvalitet, skal der således fjernes minimum 85% for at opnå ”meget god” luftkvalitet på 0,075 ppm eller mindre. Fjernes f.eks. blot 25% af TVOC-koncentration vil luftkvaliteten fortsat være ”medium”.


Der findes ligeledes ingen konkrete grænseværdier fra Arbejdstilsynet for partikler, hverken i form af ultrafine partikler eller PM2,5. Derfor sammenlignes med anbefalinger for PM2,5-koncentrationen i luften for god/dårlig luftkvalitet. Disse anbefalinger går dog på ”ude-luft”, men vurderes også at kunne bruges til en vurdering af indeklimaet.
PM2,5 koncentration fra tre cigaretter vil typisk ligge mellem 3 og 5 milligram per kubikmeter (mg/m3), når Teknologisk Institut udfører test i et 20 m3 testkammer. I forhold til tabellen nedenfor svarer det til ”farlig” luftkvalitet.
Tages der udgangspunkt i en PM2.5 startkoncentration på 3 mg/m3 tilsvarende ”farlig” luftkvalitet, skal der således fjernes minimum 99% for at opnå ”god” luftkvalitet på 0,012 mg/m3 eller mindre. Fjernes f.eks. blot 25% af PM2.5-koncentration vil luftkvaliteten fortsat være ”farlig”.

For både TVOC og PM2.5 anbefalingerne er det gældende, at der er tale om sundhedsfare ved længere tids eksponering, hhv. 8 og 24 timer.
- Den tyske Miljøstyrelse ”UBA” (Umweltbundesamt – https://link.springer.com/article/10.1007/s00103-007-0290-y)
- Air Quality Index (AQI) fra den amerikanske Miljøstyrelse ”EPA” (United States Environmental Protection Agency)